Jeg har stor erfaring teoretisk som praktisk med event & har et veludviklet iværksættergen hvor jeg elsker at gå fra idé/koncept til gennemførelse. Billedet er fra en fotoudstilling jeg skabte i forbindelse med et event der hedder Kunst & Psyke. En forening der satte fokus på mental sundhed i forbindelse med Sindets dag - 3 år før den nuværende debat om psykiatrien. Udstillingen blev en vandreudstilling - først opsat på DGI København i forbindelse med et spændende seminar jeg arrangerede hvor temaet var stigmatisering af psykisk sygdom med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen som én af oplægsholderne. Udstillingen hed Try Walking In My Shows og blev opsat på Kgs. Nytorv og senerehen på Dronning Louises Bro.
Siden foråret 2023 har jeg ved siden af freelance opgaver lavet et omfattende forarbejde for at skabe et nyt udendørs kvalitetsmarked 'Churchill Market'. Jeg kan godt lide at gøre noget for mit lokalområde og finde på nye tiltag. Jeg har personligt været træt af de mange eksisterende loppemarkeder rundt omkring i byen som jeg synes er blevet for store, kaotiske og med et lidt ringe udvalg af produkter. Jeg har derfor skabt Churchill Market på Kastellet efter et forår med forhandling/ansøgninger med kommunens mange forskellige forvaltninger og endelig med tilladelse fra Slots- & Kulturstyrelsen. Dette fremhæver jeg for at fremhæve min standhaftighed og flid. Når jeg har sat mig noget for giver jeg ikke så let op. Churchill Market forløber kun én lørdag om måneden fra april - oktober.